Projektet Fjordtrappen er opført og tegnet af arkitektfirmaet Kjaer & Richter, og består af 212 moderne og stilrene lejeboliger placeret i den attraktive og centrale bydel Østre Havn i Aalborg.
- Østre Havepromenade 34
- 9000 Aalborg
- 13.560 m²
- 212 lejligheder
- To bygningskomplekser
- 2020-2022
Høj kvalitet,
funktionalitet
og fjordkig
Bebyggelsen består af i alt 212 boliger opført i et-, to- og treværelses lejelejligheder fordelt på to bygningskomplekser. De to bygningskomplekser har et samlet grundareal på 13.560 m2. Fællesnævneren for alle lejligheder er høj kvalitet, funktionalitet og lækre detaljer, og alle lejligheder er installeret med alt i hårde hvidevarer, speciallavet køkken og gulvvarme i alle rum.
Den unikke placering midt på Østre Havn i Aalborg giver en stor del af boligerne en ekstraordinær udsigt over Limfjorden og Aalborg. Bygningen er arkitektonisk tegnet, således at den indpasser sig elegant og let i en ellers højt fortættet bydel.
Øverst på Fjordtrappen kan beboerne benytte to fælles tagterrasser, begge med orangeri og grønne udeområder med panoramaudsigt over Aalborg og det omgivende landskab.
Fjordtrappen er placeret i den attraktive og centrale bydel Østre Havn i Aalborg med beliggenhed lige ned til Østre Havnebassin.